YNNN INTERNAT 2024 – Neuroonkologi
LUKKET FOR TILMELDINGER
Kære Yngre Neurologer, Neurokirurger og Neurofysiologer
YNNNs årlige internat vil blive afholdt den
13.-14. januar 2024 i ToRVEhallerne, Vejle
Temaet er
NEUROONKOLOGI
Hør oplæg fra de dygtigste klinikere, radiologer og neurokirurger. Programmet indeholder oplæg om
- Onkologi for neurologer
- Neuroonkologisk behandling
- Neurokirurgisk behandling
- Paraneoplastiske neurologiske syndromer
Som altid rundes lørdagen af med en faglig dyst til Neurobowl inden aftenen byder på middag, neurorevy og fest.
Søndagens program indledes med ordinær generalforsamling i YNNN, efterfulgt af nyt om speciallægeuddannelsen og afsluttes med de populære workshops, som igen i år giver dig mulighed for at få hands-on experience samt diskussion af spændende neurologiske cases.
Pris: 1000 kr.
- Bankoverførsel: 1551 2179156 eller
- MobilePay: 13855
Angiv navn, e-mail og ansættelsessted. Tilmelding forudsætter medlemsskab i YNNN og tilmeldingen er først registreret, når man har verificeret sig på tilsendte link (tjek spamfilter) samt overført betaling. Vi har oplevet problemer med at sende verificeringsmails ud, men man er som udgangspunkt tilmeldt, hvis man har udfyldt formularen og overført penge. En endelig bekræftelse vil da blive sendt ud på et senere tidspunkt.
Tilmelding er bindende og tilmeldingsfristen er 1. december 2023.
Prisen inkluderer forplejning og overnatning. Værelserne i ToRVEhallerne fordeles efter først-til-mølle princip, øvrig indkvartering på CABINN Hotel Vejle.
Medicinstuderende
Der vil i år være 5 fripladser til stud.med. Send en motiveret ansøgning til yngreneurologer@gmail.com
(max. en A4-side – Emnefelt: Stud.med ansøgning til internat 2023). Ansøgningsfrist 20. november 2023
Med venlig hilsen
Bestyrelsen i YNNN – Yngre Neurologer, Neurokirurger og Neurofysiologer